Fotos, blanke ikoner og billeder med farveovergange/skygger bliver rodede, fordi broderi kræver flade farveflader. Fladgøring optegner billedet til rene, flade farveområder med bløde kanter (vektorisering), så det kan broderes. Auto slår det til, når billedet har mange farver (foto/gradient).

Hvor kraftigt billedet udjævnes. Højere = glattere flader og færre pletter (godt til fotos/blanke ikoner); lavere bevarer flere detaljer. Prøv dig frem og generér igen for at finde den bedste for dit billede.

Hurtigt udgangspunkt: Fin (tæt, satin — bedst til lille tekst), Medium (balanceret), Grov (hurtig, kraftig). Tryk Gem… for at gemme dine egne indstillinger. Sidst brugte huskes automatisk næste gang.

Antal forskellige trådfarver billedet reduceres til. Hver farve = ét manuelt trådskift på den enkeltnålede PP1 — færre farver giver renere resultat og mindre besvær. 3–6 er godt.

Designets bredde i mm. Højden følger billedets størrelsesforhold automatisk. På PP1 må hverken bredde eller højde overstige 100 mm (rammen).

Afstanden mellem sylinjerne i fyldet. Lavere tal = tættere, mere solidt broderi. 0,4 mm er standard (samme som rigtige Brother-filer). Bemærk: endnu tættere ser flottere ud på skærmen, men under ~0,35 mm kan tråden hobe sig op og knække på maskinen — gå ikke for langt ned.

Længden på det enkelte sting. Kortere sting følger kurver og fine detaljer bedre; længere sting syr hurtigere og er mere robuste på store flader. 2 mm passer de fleste.

Fjerner detaljer/pletter mindre end denne størrelse. Sæt lavere (0,4–0,6 mm) for at bevare fin tekst; sæt højere for renere, kraftigere kanter uden støj.

Hvordan formernes kanter syes. Satin lægger tætte zigzag-sting langs kanten — skarpt og blankt, og tynde bogstaver fyldes helt med satin (mest læsbart). Kontursting er en enkelt tynd linje. Ingen = kun fyld.

Bredden på satin-kanten. Til tynd tekst: sæt den ca. lig med stregbredden, så bogstaverne fyldes pænt. Bredere = kraftigere kant.

Retningen på fyld-stingene. Auto giver hver farve sin egen retning, så flader ved siden af hinanden fanger lyset forskelligt — mere naturligt, uden ét ensartet maskinmønster (som Artspira). En fast vinkel kan også vælges.

Udvider hvert farveområde en anelse, så farverne mødes uden en stribe bar stof imellem (stoffet trækker broderiet lidt sammen under syning).